Medierådet for Børn og Unge er udnævnt som ”Awareness Centre Denmark” under EU’s Safer Internet Plus Programme. Herunder fungerer Medierådet som videncenter for børn og unges brug af internetttet og nye teknologier. Medierådet har fungeret som Awareness Centre i Danmark siden 2004.
Formålet er at skabe opmærksomhed og informere omkring sikker brug af internettet og nye teknologier samt at udruste forældre og lærere med brugbar viden. Videncenteret vil f.eks. koncentrere sig om online games, ny mobilteknologi, hotlines, filtre, sociale netværksteknologier, chat og Instant Messaging. Her på siden kan findes information om emner som peer2peer, spam, blogs, filtre, chat og SMS. Der er gode råd til forældre om børn og unges mediebrug, og lærere vil kunne finde inspirationsmateriale om f.eks. webetik.
Børns ret til sikker internet er et fælles samfundsanliggende
Børn og unges sikkerhed på internettet er et samfundsanliggende. Der satses derfor på at fortsætte udviklingen af et stærkt netværk med industrien, medierne og organisationer. Medierådets arbejdsgruppe for børns brug af internet og nye teknologier består af nationale myndigheder, institutioner og organisationer, der repræsenterer forældre, lærere, uddannelsesinstitutioner, IT-branchen og forskning.
Samarbejdspartnere
Insafe netværket
Medierådet samarbejder derudover på europæisk plan med 27 andre videnscentre over hele verden. De koordineres gennem det europæiske netværk Insafe. Se www.saferinternet.org
Nyhedsbrev
Medierådet for Børn og Unge og Insafe udsender et månedligt nyhedsbrev. Nyhedsbrevet giver et vue over hvad der rører sig i Europa og vil således både omhandle nationale og internationale aktiviteter omkring børns brug af internettet og ny teknologi. Læs mere og tilmeld dig her.
Medierødderne
Medierødderne er Medierådet for børn og unges internet og mobil panel. Panelet blev oprettet i perioden 2009-2010 og udgøres af børn og unge i alderen 10-15 år. Et par gange om året mødes panelet for at diskutere de digitale medier i deres hverdag samt de voksnes rolle i forhold til dette. Panelet er blevet oprettet som en del af Medierådets EU videncenter om børns brug af internet og mobil. Formålet med panelet er at give børn og unge muligheden, retten og lejligheden til at deltage i og have en indflydelse i debatten om de medier, de bruger i deres hverdag.
Medierødderne er:
Anders Rohde Kiær
Anna Jacobina Hvidt
Billie Boe Jarvad
Caroline Fogt Hjorth
Christian Kaae
Jacob Vexø
Marie Sax Røgind
Ziggy Sebastian Jung Hansen
Cecilie Kadziola
Se mere på Medierøddernes blog: www.medierod.wordpress.com
