| |
 | AKTUELTSpecialudgave af nyhedsbrevet februar 2010 |
|
Sikker Internet Dag 2010Den 9. februar er det Sikker Internet Dag, og vanen tro er det Medierådet, der koordinerer de mange aktiviteter og påhit over hele landet i samarbejde med Cyberhus og Red Barnet samt en række andre samarbejdspartnere. I denne særudgave af Medierådets nyhedsbrev kan du orientere dig om de mange forskellige aktiviteter og tiltag før, under og efter Sikker Internet Dag. |  |
|
Årets tema: Tænk før du uploader!Billeder, kommentarer, statusopdateringer og applikationer. Børn og unge deler hver dag informationer på nettet. Det er en naturlig forlængelse af mange af dagligdagens aktiviteter. Men hvor går grænsen for, hvad og hvor meget man deler med vennerne og måske alle andre på nettet? Sikker Internet Dag 2010 sætter fokus på privatlivsbeskyttelse for børn og unge online. |  |
|
Debat den 9. februar: Medierøddernes kortfilmMedierødderne har i samarbejde med Medierådet lavet en række korte film om deres oplevelser på nettet. Disse film præsenteres tirsdag den 9. februar for de ældste klasser på Børneuniversitet i København til en debat om privatlivet online. Læs om rødderne her: www.medierod.wordpress.com.
|  |
|
Kampagne: Tænk før du uploader!På Sikker Internet Dag lanceres den fælles virtuelle kampagne, som Habbo, Arto, GoSupermodel, Cyberhus, Red Barnet og Medierådet i fællesskab har udarbejdet. Fra den 9. februar kan unge deltage i aktuelle debatter, se kampagnespot og få gode råd på kampagnesitet www.thinkb4upost.dk.
|  |
|
Kortfilm: Thor bliver berømtDet er ikke altid man tænker over, hvem der kan se, hvad man skriver på nettet, og hvilke konsekvenser det kan få. Men en kommentar på en profil eller andres profil kan komme vidt omkring. Det oplever Thor, der bagtaler sin ven på nettet - og dagen efter ved alle, hvad Thor har gjort, og det er ikke så sjovt... Se den korte film her: www.youtube.com/watch?v=WwxzQ_JYpwA |  |
|
Quiz: Test din videnInsafe inviterer børn og unge til at deltage i den internationale Sikker Internet Dag quiz. I quizzen kan børn og unge fra hele Europa teste deres viden om, hvordan man sikrer sit privatliv online. Deltag i quizzen fra d. 9. februar frem til d. 9. marts her: www.sid2010quiz.org.
|  |
|
Konkurrence: Sæt billede på din oplevelse af internettet |  |
|
Århus: Mød Cyberhus på museetCyberhus og Barndommens Museum i Århus har udsendt en invitation til skoleklasser om et arrangement med fokus på privatliv på nettet. Her vil der blive gjort brug af den helt nye 3D installation på museet, Enter Ung, og undervisningsmaterialet "Du Bestemmer Selv". Cyberhus har lavet deres egen projektside til at støtte undervisnigen. Se her: http://www.cyberhus.dk/enter |  |
|
Århus: Mød Cyberhus på nettetCyberhus markerer Sikker Internet Dag med en temaside på Cyberhus.dk, hvor der sættes ekstra fokus på mulighederne for at være og blive sikker på nettet: http://www.cyberhus.dk/stue/6114. I det virtuelle it-værksted for børn og unge tilbyder Cyberhus desuden live chat, brevkasser, information og debatter om netsikkerhed- og etik: http://www.cyberhus.dk/it-vaerksted.
|  |
|
Chat: Habbobussen kørerDen 9. februar inviteres børnene på Habbo Hotel indenfor i Habbobussen. Her kan børnene stille spørgsmål og chatte med dygtige rådgivere om nogle af de erfaringer og udfordringer, de har oplevet på nettet. Bussen 'kører' første gang kl. 14.30 til 15.30 i samarbejde med Børns Vilkår, og anden gang kl. 15.30 til 16.30 i samarbejde med Cyberhus. |  |
|
Konkurrence og debat: Lav en video og sig din meningHabbo inviterer alle Habboer til at lave deres egen video om årets tema 'Tænk før du uploader'. De tre bedste videoer vinder en præmie. Der vil også være mulighed for, at alle Habboer kan debattere privatliv på nettet i debatforummet, se her: http://www.habbo.dk/groups/SikkerInternetDag2010 |  |
|
Nyhedsbrev: En pakke til SSP'erne |  |
|
Guide: Råd til forældre om børns digitale privatliv |  |
|
Undervisningsmateriale: Du bestemmer selv!I online magasinet ”Du bestemmer selv” kan man læse pinlige historier og blive klogere på, hvordan man passer på privatlivet online. Teknologirådets online magasin for folkeskolens 7.-9. klasser om IT og privatlivsbeskyttelse er lavet i samarbejde med Datatilsynet, Medierådet for Børn og Unge og Cyberhus. Se www.dubestemmerselv.dk. |  |
|
Butikkerne: Telenor sætter spot på brug af mobilkameraetTelenor sætter fokus på børnenes brug af mobiltelefonens kamera. I deres butikker rundt om i landet bliver Insafe's internationale "Sikker Internet Dag 2010" filmspot vist på selve dagen. Forældre kan desuden finde inspiration til en snak med børnene om brug af mobiltelefonen på www.gomobilstil.dk. |  |
|
Skolerne: Webetik på skemaetPå skolerne rundt om i landet sættes der fokus på børns privatliv online. Her er det særligt etiske overvejelser, der er på skemaet og børnene udfordres indenfor emner som web 2.0 og cybermobning. På EMU portalen findes der et hav af temaer og forslag til undervisningsforløb. Se her: http://www.emu.dk/webetik/gode_maade/sikker_internet_dag/index.html |  |
|
Internationalt: Fejring af Safer Internet Day 2010 |  |
|
Om nyhedsbrevet
Nyhedsbrevet er udarbejdet af Camilla Wøldike. Har du spørgsmål, kommentarer eller input, så send en mail til camillaw@dfi.dk
Videncenter om sikker brug af internettet og nye teknologier
Medierådet for Børn og Unge er udpeget til ”Awareness Center Denmark” under EU’s Safer Internet Programme og fungerer dermed som videncenter for børn og unges brug af internetttet og nye teknologier. Medierådet har fungeret som Awareness Center i Danmark siden 2004.
Insafe netværket
Medierådet samarbejder på internationalt plan med en række andre videncentre i Europa om at skabe opmærksomhed omkring sikker brug af internettet og nye teknologier. Centrene koordineres gennem det internationale netværk Insafe. Se http://www.saferinternet.org
Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan du afmelde det her.
|
|
|