| |
 | AKTUELTom net og mobil |
|
Et år med digitalt børne- og ungdomsliv |  |
|
Mobning på net og mobil"Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er 'tvunget' til at opholde sig." Sådan kan man definere det ubehagelige fænomen mobning, der har fået en ny dimension med de digitale medier. Mobningen er blevet grænseløs og ikke længere bundet af tid og sted, og det stiller nye krav til adfærden blandt børn og unge. Undervisningsmaterialer, oplysning og kampagner – der er heldigvis mange gode kræfter i gang for at komme cybermobning til livs, og et eksempel på en kampagne i børnehøjde, der handler om at ændre adfærd, er Go’ mobilstil, som teleindustrien står bag. På www.gomobilstil.dk kan man læse mere og prøve det nye computerspil til 4.-5. klasser, hvor børnene skal hjælp Ollie med at få styr på den gode stil på mobilen.
|  |
|
Mere om mobning |  |
|
Vind med Netsikker NuHar du et godt råd til at holde din computer sikker? I anledning af årets Netsikker Nu-kampagne, som Videnskabsministeriet og en lang række samarbejdspartnere står bag, har du mulighed for at deltage i konkurrencen om en biograftur med det hele for 30 personer. Indsend dit bedste råd via www.netsikkernu.dk inden 21. oktober, så deltager du automatisk i konkurrencen. |  |
|
Debat om privatlivets fredEr det i orden at afgive fingeraftryk for at komme på diskotek? Er det et problem, at biblioteksbøger mærkes med RFID-chips? Kan overvågning på sociale netværkssteder gå ud over privatlivet? Disse og mange flere spørgsmål er på dagsordenen, når it-sikkerhedskomitéen inviterer til debatdag den 27. oktober 2009 i Eigtveds Pakhus i København. Læs om den gratis debatdag og tilmeld dig her: http://www.itst.dk/it-sikkerhed/it-sikkerhedskomiteen/debatdag
|  |
|
Konference 2. december: Computerspil på skemaetComputerspil – leg, læring eller noget midt i mellem? Onsdag den 2. december 2009 sætter det tværfaglige samarbejde Spilskole.dk spørgsmålet på dagsordenen i en endags-konference på University College Lillebælt i Odense. Medierådet, UNI-C, bibliotekarer, lærere og it-vejledere samarbejder med Spilskole.dk om dagen, der henvender sig til beslutningstagere og fagfolk med tilknytning til undervisningsområdet. Læs mere: http://www.emu.dk/gsk/skolebib/kalender/konferencer/comp_spil.html |  |
 | VIDENom net og mobil |
|
Ny bog: Børns opvækst med medier og forbrugBørn og unge i dag er ikke bare teens og tweens og hajer til at sms'e og chatte og netværke på kryds og tværs. De er også i den grad blevet til en attraktiv og købestærk målgruppe for markedsføring. Børns mediebrug, interesser og aktiviteter er tæt forbundet med deres forbrugsvaner, og den tendens ser forfatterne til den nye bog Børns opvækst med medier og forbrug efter i sømmene. Birgitte Tufte, Berit Puggard og Tina Gretlund beskriver udviklingen fra 2003 til 2007 med primært afsæt i Gallups Børne Index. Bogen kan for eksempel findes hos Forlaget samfundslitteratur: http://www.samfundslitteratur.dk/
|  |
|
Privatlivs-tjek på HabboSom en del af årets Netsikker Nu-kampagne, gennemførte Habbo en undersøgelse blandt sitets brugere om privatliv på nettet. 1.741 af børnene på det sociale netværksmødested deltog, og det kom der blandt andet disse resultater ud af: 77 % af Habbos brugere har en eller flere profiler på andre netmødesteder for eksempel Facebook eller Arto. 22 % har oplevet, at nogen har lagt et billede af dem på nettet, som de ikke brød sig om, uden at spørge først. 18 % bruger ikke sikkerhedsindstillingerne på deres profiler, og 13 % af dem ved ikke, hvordan man gør. Undersøgelsen viste også, at 24 % af svarerne har oplevet problemer med at få fjernet oplysninger om sig selv på nettet. Besøg hotellet på www.habbo.dk og kontakt evt. Community Manager Johan Busck på +4533321282 for mere info om undersøgelsen.
|  |
|
Hånden på hjertet |  |
|
Mange måder at lære påNoget kunne tyde på, at det ikke altid er lige spændende at gå i skole. Universe Research Lab og Vejle Kommune har netop gennemført den hidtil mest omfattende danske undersøgelse af skoleelevers syn på faglighed, vilkår og trivsel i skole og undervisning. Og ifølge undersøgelsen sidder 2/3 dele af eleverne og keder sig. 12.000 elever og 1600 lærere på Vejles tilsammen 35 skoler har svaret på spørgsmål under overskriften "Mange måder at lære på". Læs mere: http://www.universeresearchlab.com/page12419.aspx |  |
|
Link til det europæiske nyhedsbrev |  |
|
Om nyhedsbrevet
Nyhedsbrevet er udarbejdet af Michala Paulli. Har du spørgsmål, kommentarer eller input, så send en mail til michalap@dfi.dk.
Videncenter om sikker brug af internettet og nye teknologier
Medierådet for Børn og Unge er udpeget til ”Awareness Node Denmark” under EU’s Safer Internet Plus Programme og fungerer dermed som videncenter for børn og unges brug af internetttet og nye teknologier. Medierådet har fungeret som Awareness Node i Danmark siden 2004.
Insafe netværket
Medierådet samarbejder på internationalt plan med en række andre videncentre i Europa om at skabe opmærksomhed omkring sikker brug af internettet og nye teknologier. Centrene koordineres gennem det internationale netværk Insafe. Se http://www.saferinternet.org
Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan du afmelde det her.
|
|
|