Spørgsmål og svar om internettet

Spørgsmål og svar om internettet

Hvad er en internetbruger? Hvem ejer internettet? Og hvad er en digital kløft?

Få svar på dine spørgsmål om internettet her.
”Spørgsmål og svar om internettet” er ment som en hjælp til elever til skoleopgaven, men kan også bruges til inspiration til undervisning i folkeskolen i internettet og det nye netværkssamfund 

 

Hvad er internettet?

Hvad er specielt ved en internetbruger?

Hvad er rettigheder på internettet?

Hvad er den digitale kløft?

Hvor mange børn og unge bruger internettet i Danmark?

Hvad bruger børn og unge internettet til?

Hvad er en IP-adresse? 

Hvem ejer internettet?

Hvad er datalogning?

 

Hvad er internettet?

Rent teknisk er internettet et netværk af forskellige netværk mellem computere over hele verden, der sender data mellem hinanden. Men nettet er uendeligt meget mere end det! Du ved jo allerede godt, hvad internettet er. Internettet er ligesom en avis et medium, hvor man f.eks. kan læse nyheder, eller ligesom brevet, kan sende emails til vennerne eller ligesom en bog, hvor man kan udgive sine historier og tanker. Men internettet er ikke kun et medium, det er også et sted. Et sted, hvor man kan mødes med andre mennesker og f.eks. danne fællesskaber med dem. På internettet kan man mødes med mennesker fra hele verden og diskutere sine interesser, man kan spille computerspil med andre brugere, og man kan gå på indkøb. Internettet er således både et medium og et sted.

 

Internettet vandt sit indtog i Danmark i 1990’erne. Rent faktisk er internettet meget ældre end det. Den allerførste udgave af nettet blev opfundet i 1960’erne og hed slet ikke internet, men ARPANET. ARPANETTET blev først og fremmest brugt af universitetsforskere til at udveksle filer eller kommunikere med hinanden i et forskningsnetværk. Men 1990’erne er det årti, hvor almindelige mennesker i Danmark begyndte at bruge internettet, og hvor internettet begyndte at tage form som det, det er i dag.

 

I Danmark er vi storforbrugere af internettet i forhold til mange andre lande. Ifølge Danmarks Statistik brugte 77% af den danske befolkning internettet mindst en gang om ugen i 2006.
Det er rigtigt mange i forhold til for eksempel i Kenya, hvor der ifølge CIA’s World Fact Book kun var 1.054.900 internetbrugere ud af en befolkning på 34.707.817 i 2005. Det svarer til omkring 3% af den kenyanske befolkning. 

 

Cool Dude foran monitor STOF TIL EFTERTANKE
Hvorfor tror du, der er så mange mennesker, der bruger internettet i Danmark?  

 

Hvad er specielt ved en internetbruger?

På internettet bruger man ”hypertekst” i stedet for den almindelige ”lineære” tekst, som man kender fra bøger. Det betyder, at læseren, frem for at starte på side 1 for derefter at springe direkte videre til side 2, side 3 osv., helt selv kan bestemme, hvordan hun vil sætte den tekst, hun læser, sammen. Det vil sige, at vi med internettet også har fået en helt ny form for læser. Eller måske skulle man snarere kalde det en bruger? En aktiv bruger, som er med til at skabe det indhold, han eller hun sidder og læser.

 

På nettet kan alle være med, og man behøver ikke at være professor i stjernekonstellationer for at udgive noget om stjerner på nettet. Alle kan være journalister, eksperter eller forfattere. Man kan oprette en blog, lave et website, deltage i diskussioner i debatfora osv.

 

Har du hørt om Wikipedia.org? Det er et online leksikon, hvor brugerne selv skriver indholdet. Her kan alle rette i artiklerne. Og det gør man for eksempel, hvis man mener, at noget af det, de andre har skrevet, ikke er korrekt.

 

Cool Dude foran monitor STOF TIL EFTERTANKE
Men hvordan kan man vide, om det, man læser på Wikipedia, ikke bare er noget, nogen har fundet på? Prøv selv at finde ud af det ved at gå ind på wikipedia.org og læs under ”Om Wikipedia”  

 

Hvad er rettigheder på internettet?

Når alle har en stemme, så betyder det samtidig, at mennesker, som ellers ikke ville blive hørt, har mulighed for at ”råbe højt” og fortælle om deres land eller give udtryk for lige netop deres mening. Der er for eksempel tilfælde, hvor blogs er blevet læst af de rette mennesker på det rette tidspunkt og dermed er brudt ind i mediernes formelle nyhedsdebat. Bloggeren Salam Pax, også kaldet ”The Baghdad blogger”, er et af de kendteste eksempler. Hans blog gav verden et indblik i den almindelige irakers liv under optakten til krigen i Irak. Se Salem Pax’s blog.

Der er dog også steder i verden, hvor man kan risikere at komme i fængsel for at bruge internettet til f.eks. at kritisere regeringen i det pågældende land.

 

Cool Dude foran monitor STOF TIL EFTERTANKE
Prøv at finde eksempler på mennesker, der er blevet fængslet for at bruge internettet. Hvad er begrundelsen for deres fængsling?  

 

Balancen mellem for eksempel retten til privatliv og beskyttelse, ytringsfrihed og censur balancerer på en hårfin grænse. Man kan jo for eksempel også blive smidt ud af et chat-rum, hvis man sender nogle lede beskeder til nogle andre brugere.

 

Cool Dude foran monitor STOF TIL EFTERTANKE
Hvor synes du, at grænsen for ytringsfrihed går på nettet? Skal nettet være helt frit? Eller er der tilfælde, hvor det er okay at sige stop?  

 

Hvad er den digitale kløft?

Der er steder i verden, hvor man har meget dårlige internetforbindelser, det er meget dyrt at komme på nettet, eller hvor man overhovedet ikke har internet. Man kalder den kløft, der er opstået mellem steder med internet og steder uden internet for den Digitale Kløft, fordi det at være uden adgang til internettet også betyder, at man ikke har de samme muligheder for at kommunikere og handle med andre. Nettet er jo nærmest ligesom en forlængelse af verden.

 

Cool Dude foran monitor STOF TIL EFTERTANKE
Men hvad med dem, som er super hurtige og dygtige til at bruge internettet, og dem som slet ikke kan finde ud af at bruge internettet. Står de også på hver sin side af den Digitale Kløft? Har vi en Digital Kløft i Danmark?  

 

Hvor mange børn og unge bruger internettet i Danmark?

Ifølge Medierådet for Børn og Unges Børneundersøgelse 2007 har 96% af de adspurgte børn og unge fra 4., 7. og 9. klasse adgang til internettet derhjemme. 70% er på internettet hver anden dag eller oftere, og i gennemsnit bruger de internettet 2,42 timer pr. dag.

 

Cool Dude foran monitor STOF TIL EFTERTANKE
Hvor mange bruger internettet i din klasse? Og hvor tit bruger de internetttet?

 

Hvad bruger børn og unge internettet til?

Ifølge Medierådet for Børn og Unges Børneundersøgelse 2007 bruger de adspurgte børn og unge internettet til følgende:

  • En tredjedel (35%) bruger internettet til at søge efter hjemmesider til lektie-brug
  • En tredjedel (30%) bruger internettet til at søge efter hjemmesider inden for interesser
  • Knap tre fjerdedele (67%) bruger internettet til at chatte
  • Hele 71% spiller online-spil via internettet
  • En del ser billeder (31%), hører musik (57%), ser film/video (37%) og downloader (53%)
  • En fjerdedel (26%) logger på skolens elev-intra via internettet

 

Cool Dude foran monitor STOF TIL EFTERTANKE
Hvad bruger dine klassekammerater mest internettet til?
 

Hvad er en IP-adresse?

En IP-adresse er din computers adresse på internettet. Det er lidt ligesom adressen på husene eller lejlighederne i din gade.  IP betyder Internet Protocol, og IP-adressen er den adresse, der bruges til at identificere din computer med på netværket. Har din computer ikke en IP-adresse, så kan den ikke komme på nettet.  Når du chatter med andre brugere på internettet, kan du gemme dig bag dit brugernavn og være anonym. Men du har jo stadig en IP-adresse.

 

Cool Dude foran monitor STOF TIL EFTERTANKE
Hvad vil det sige at være anonym på internettet?

 

Hvem ejer internettet?

Spørgsmålet om, hvem der ejer internettet, kan kun besvares med et nyt spørgsmål. Hvordan definerer man ejerskab på nettet? For eksempel kan alle og enhver oprette et website på nettet. Du kan også selv oprette et website med dit helt eget domænenavn. Men dit website kan for eksempel i realiteten godt blive blokeret nogle steder i verden. Ejer du så selv dit website?

 

Internet ejerskab har på den måde mange aspekter. For eksempel kan det ses ud fra disse tre perspektiver:

  1. Internettet er jo enormt, og man kan praktisk talt oprette et nyt website over hele verden. Men vidste du, at alle verdens domænenavne og IP-adresser, inklusiv din egen computers IP-adresse, koordineres og håndteres af bare en organisation?  Den ligger i USA og hedder ICANN - Internet Corporation for Assigned Names and Numbers.
  2. Du har sikkert hørt ordet ”Informationsmotorvejen” eller på engelsk ”The Information Highway”. Informationsmotorvejen er et billede på den trafik, der finder sted på internettet. Når du er på internettet, så sender din computer information til andre computere, og der opstår trafik mellem computerne. Nogle af disse computere er ”Routere”. Routerne er de computere, som alle de forskellige netværk er forbundet igennem. Det vil sige, at de er de knudepunkter, som al internettets trafik dirigeres igennem - en slags vejkryds. Vidste du, at alle nettets routere, ejes af nogle ganske få private virksomheder.
  3. Der er jo også nogle, som ejer de tjenester og websites, som du gør brug af på nettet. De kan for eksempel vælge at bestemme over den information, du lægger ud på deres site, de kan slette din profil eller bestemme, hvordan man skal opføre sig, når man bruger deres tjenester. Nogle steder indsamler man også information om dig, når du bruger deres site. Prøv at se nedenfor om ”Datalogning”.

 

Cool Dude foran monitor STOF TIL EFTERTANKE
Hvad mener du? Er det ICANN, der ejer internettet? Er det de private virksomheder, der ejer routerne? Eller er det måske dem, som ejer den tjeneste, du opretter din blog på?  

 

Hvad er datalogning?

Datalogning betyder, at der indsamles information om din færden og adfærd online. Det kan for eksempel være, at det websted, du besøger, indsamler information om, hvilke billeder, du lægger ud på sitet, dine personlige oplysninger som f.eks. dit telefonnummer, login tidspunkt og sidste aktive tidspunkt, IP-numrene på de computere, du logger ind fra osv.

 

En række af de største netmødesteder for børn og unge i Danmark er gået sammen om at lave retningslinjer, dvs. et ”kodeks”, for Sikkerheden på deres portaler. Det betyder, at alle netmødesteder for børn og unge i Danmark kan få et såkaldt ”ChatMærke”, hvis de følger retningslinjerne i kodekset.  I kodekset er der blandt andet krav til logning af data.

Prøv at se på kodekset for ChatMærket og se, hvilke data, man skal logge, hvis man er et netmødested, der gerne vil have et ChatMærke

 

Prøv også at gå ind og se under det, som hedder ”Brugerbetingelser” eller ”Retningslinjer” (på engelske sites hedder det ofte ”Terms of Use”) på et af dine yndlings websites og se, hvad du siger ja til, når du bruger websitet.

 

Cool Dude foran monitor

STOF TIL EFTERTANKE

Hvad kan ejerne af websitet for eksempel gøre med den information, du lægger ud på sitet? Må de for eksempel godt slette den? Hvilken information indsamler webstedet om dig? 


Spørgsmål og svar er lavet af Gry Hasselbalch, Medierådet for Børn og Unge, Awareness Node Denmark. Vil du vide mere om børn og unges brug af internettet og mobilen? Kontakt Gry Hasselbalch på gh@medieraadet.dk