På denne side finder du hjælp og inspiration til, hvordan I kan være med til at fejre Sikkert Internet Dag 2009. Læs mere om årets tema, få tips til sjove aktiviteter, der er nemme at arrangere og find færdige quizzer og andet materiale, som I kan bruge frit på jeres bibliotek. Har du spørgsmål, så kontakt Michala Paulli på michalap@dfi.dk.
Landsdækkende quiz
Medierådet har i år arrangeret en landsdækkende quiz for børn og unge, hvor man kan vinde en Xbox, et webcam eller en mp3-afspiller, hvis man svarer rigtigt på fem spørgsmål. Emnet er rettigheder og adfærd online, og det kræver lidt research at svare på spørgsmålene. En aktivitet på biblioteket på dagen kunne være at hjælpe børnene med at finde vej til de rigtige svar.
Quizzen bliver tilgængelig via www.sikkerinternetdag.dk 9. februar – alternativt er i velkomne til at bruge den lokalt til jeres egen konkurrence. Hent quizzen i pdf
Hent også quizzen Kranieknuseren, som er udarbejder af teamet bag www.dotbot.dk og brugt i sidste års SID. Hent Kranieknuseren
Årets kampagnefilm
EU og InSafe står bag en kampagnefilm mod cybermobning, og filmen er lavet i en dansk version. Temaet er børns adfærd over for hinanden på nettet, og budskabet er, at man selv kan gøre en forskel. Spottet kører i en kort version i DR1’s forbrugerprogram OBS i uge 6 og 7. På biblioteket kan I fx bruge filmen som debatoplæg, den kan køre på storskærm eller noget helt tredje.
Filmene bliver offentliggjort, så snart de er klar på vores YouTube-profil på http://www.youtube.com/user/medieraadet. Se eller gense også kampagnefilmene fra sidste år, fx den populære ”Er Klaus hjemme?”. Hvis du gerne vil bruge dette års film på dit website eller lignende, så kontakt Michala Paulli på michalap@dri.dk.
Idéer til SID-aktiviteter på biblioteket
Vi har samlet en oversigt over forskellige SID-aktiviteter, der kan være sjove og engagerende at lave på dagen. Lad jer inspirere og brug frit løs, som det passer lige præcis jer. Hent aktivitetsliste i pdf.
Gode råd om børn og unge og digitale medier
Medierådet har formuleret en række gode råd, som kan være en hjælp i arbejdet med børn og unge i de digitale medier. Det ene sæt gode råd henvender sig til de 10 til 16-årige og lægger sig op ad årets tema - hent det her.
Det andet er lidt inspiration til dig selv - hent det her.
Sikker Internet Dag 2009-logo
Du er velkommen til at bruge SID 09-logoet, hvis I laver SID-aktiviteter på dit bibliotek. Hent årets logo
Bestil fysiske materialer
Plakat med gode råd (2008), bogen Bliv en h@j på nettet til de små, folder om børn og mobiltelefoner, folder om aldersmærkning af film. Skriv til michalap@dfi.dk.