DANMARK
Sikker Internet Dag event på Experimentarium i København kl. 12.00-15.00
Medierådet for Børn og Unge rykker ud blandt de besøgende på Danmarks Experimentarium med vejledning, koncert, prisuddeling og guidede ture på nettet. Se programmet under bjælken "Experimentarium".
Hele eventen dækkes live på netmødestedet for børn, Netstationens, online nettv kanal af to 14-årige børnereportere. Følg med her på sitet den 12. februar mellem kl. 12.00-15.00.
Sikker Internet Dag event hos Cyberhus i Århus kl. 12.00-17.00
Online værestedet for børn og unge Cyberhus fejrer dagen med en billed- og filmworkshop for børn. Her vil børnene arbejde med forskellige gratis billedbehandlingsprogrammer på nettet og samtidig få gode råd om, hvad man må og ikke må på nettet. Der vil være direkte webcamforbindelse til Experimentarium i København kl. 14.00.
http://www.cyberhus.dk/site/20015.htm
Hvem er Hjarnees? Online oplysningskampagne til unge
Et fjols er sluppet løs på nettet. Antihelten Hjarnees tror selv, han er helt privat, når han er på nettet. Men der tager han fejl. For man kan nemlig finde ud af alt om ham bare ved at søge på hans navn. Medierådet lancerer i samarbejde med Dansk Industris ITEK gruppe en viral kampagne henvendt til unge brugere af sociale netværkstjenester. Budskabet er: Du er, hvad du uploader på nettet!
Se mere her fra den 12. februar:
http://www.myspace.com/hjarnees
En hånd til skolerne: Internet guidebog og nyt digitalt undervisningsmateriale
Den lille populære guidebog til nettet ”Bliv en h@j på nettet” relanceres i en revideret udgave i 50.000 eksemplarer samt nyt digitalt undervisningsmateriale. Samtidig udgiver Microsoft og Medierådet nyt digitalt undervisningsmateriale, som kan bruges sammen med bogen. ”Bliv en h@j på nettet” lanceredes af Medierådet, Red Barnet og Microsoft på Sikker Internet Dag sidste år som en hjælp til lærere og forældre med små børn på vej på nettet. Bogen kan rekvireres gratis, så længe lager haves fra d. 12. februar 2008:
http://specials.dk.msn.com/sikkernet
Undervisningsmaterialet kan findes her (fra den 12. februar): www.microsoft.dk/webetik
Ny undersøgelse fra Medierådet og Phd. stipendiat Malene Charlotte Larsen: Børns oplevelser på nettet
Fortæl om en god oplevelse, du har haft på internettet? Giv et eksempel på en af de værste beskeder, du har modtaget på din profil? 2.400 børn og unge har svaret på bl.a. disse to spørgsmål, som er en del af en online undersøgelse foretaget af Medierådet og Phd. stipendiat Malene Charlotte Larsen fra Ålborg Universitet. Delresultater og hovedkonklusionerne fra undersøgelsen, der giver et indblik i børns og unges oplevelser på nettet, lanceres på Sikker Internet Dag. Se hovedkonklusioner og resultater her på sitet fra d. 12. februar.
Sikker Internet Dag på online mødesteder for børn og unge
En række af de største netmødesteder for børn og unge fejrer Sikker Internet Dag online blandt deres brugere med events og information med særlig fokus på internetsikkerhed. Se mere her:
http://www.myspace.com/hjarnees
http://www.arto.dk/
www.habbo.dk
http://www.n.dk
http://www.nationx.dk
Nyt site med internetsikkerhedsinformation til børn
Medierådet har lanceret et website, hvor børn kan finde information, gode råd og se små film om internetsikkerhed.
http://lol.medieraadet.dk
Børnebiblioteker fejrer Sikker Internet Dag 2008
Sikker Internet Dag 2008 fejres på børnebiblioteker forskellige steder i landet fra Vesthimmerland til Nuuk med events offline og online med fokus på børns brug af internettet. For eksempel inviteres en gruppe 5. klasse elever til oplæg om internetsøgning og god brug af nettet i Vesterhimmerland, i Svendborg inviteres forældre og børn til arrangement om børns brug af internet og mobil og på Nuuk i Grønland bliver de unge lånere inviteret til at deltage i en Sikker Internet Dag konkurrence.
Film om internetsikkerhed: brug dem!
Medierådet har lanceret to film i forbindelse med Sikker Internet Dag 2008. Den ene film går ud fra temaet: ”Dit online liv er, hvad du gør det til”. Den anden film handler om at camme frækt på nettet – med den forkerte. Filmene må gerne vises på andre websites eller tv-kanaler og findes også i høj opløsning. Se filmene under bjælken "Sikker Internet Dag 2008" til venstre.
De 10 bedste råd til god brug af nettet fra børn på Børns Vilkårs hjemmeside
Børn har indsendt deres bedste råd til god brug af internettet til Børns Vilkår. De 10 bedste er blevet udvalgt og vil være tilgængelige på Børns Vilkårs hjemmeside fra den 12. februar.
Børns Vilkår har en chat og telefonrådgivning for børn og unge med særligt fokus på god brug af internettet og mobilen under EU’s Safer Internet Plus Program.
Se mere her: www.bornsvilkaar.dk
INTERNATIONALT
Events over hele verden
Sikker Internet Dag fejres i lande over hele verden. Se aktiviteterne i de enkelte lande her
Blogathon 2008: http://blog.eun.org/SID2008
Blogathon succesen fra Sikker Internet Dag 2006 og 2007 gentages igen i år. Sikker Internet Dag 2008 Blogathon foregår som en Marathon den 12. februar 2008. En række prominente personligheder fra hele Europa vil her deltage med blogindlæg med udgangspunkt i temaet: ”Dit online liv er, hvad du gør det til”. Nationalt deltager blandt andet kulturminister Brian Mikkelsen.
Bloggen er åben for kommentarer mellem d. 12. – 19. februar 2008.
Europæisk ungdomsforum i Bruxelles
EU Kommissionen holder på Sikker Internet Dag et ungdomsforum i Bruxelles. Her vil unge fra 9 europæiske lande diskutere emner relateret til deres brug af internettet. Dagen vil udmunde i en række anbefalinger, som de unge vil præsentere for pressen, industrien og politikere.
Se mere om det europæiske ungdomsforum her
International Sikker Internet Dag konkurrence
Børn fra 655 skoler og fritidsinstitutioner over hele Europa har deltaget i Sikker Internet Dag 2008 konkurrencen med alt fra små sjove film til power points og tegninger. Her har de givet deres bud på temaet: ”Dit online liv er, hvad du gør det til!” På Sikker Internet Dag bekendtgøres de internationale vindere, og de danske vindere modtager deres præmier for deres deltagelse i den nationale konkurrence på Danmarks Experimentarium. De danske bidrag kommer fra Frejaskolen i Valby, Langmarksskolen i Horsens og Rønbækskolen i Århus. Præmierne er Speedlink- webkameraer fra Aurora Group.
Se alle bidrag her
De 3 danske vindere
Vinder
Vinder
Vinder