Sikker Internet Dag den 7. februar 2006

Sikker Internet Dag 2006

På dagens børnetopmøde får børn mulighed for at stille spørgsmål om sikkerhed og sjov til paneldeltagere fra Habbo Hotel, Girltalk og Børns Vilkår. Derefter tester børn deres viden om sikkerhed på bloggen, når de nyudnævnte Sikker Internet Ambassadører skal deltage i Insafe’s internationale Blogathon.

 

Blogathon Globe

 

Sikker Internet Dag i over 30 lande

Den 7. februar 2006 afholdes en international webevent, Around the World Blogathon, hvor børn og unge blogger på en fælles blog om sikkerhed og sjov. Blogathonen starter i New Zealand kl. 2.00 dansk tid og slutter i Argentina kl. 22.00 dansk tid. Sikker Internet Dag og Blogathon'en er koordineret af 21 lande under Insafe, et europæisk netværk med støtte fra EU Safer Internet Action Plan.

 

Visionen for det europæiske netværk Insafe er at sætte øget fokus på sikkerhed ved brug af internet også over landegrænser. Arbejdet omfatter også børn og unges brug af nye onlineteknologier.

  

Se www.saferinternet.org

 

 

Sikker adfærd for børn på nettet

Målet for afholdelse af Sikker Internet Dag er at fremme sikkerhed ved brug af internet for børn og unge gennem:

  • at kultivere en webetik
  • at fremme børn og unges positive oplevelser ved brug af internet
  • at udruste forældre, børn og unge med kompetencer

Fokus ligger på at oplyse om sikker adfærd på nettet ud fra en forståelse af såvel risici, som potentialer ved de kommunikationsteknologier, som benyttes og udvikles i netværkssamfundet.