Online games på mobilen

FAKTA:

Hvis forældre oplever, at børn og unge har bestilt dyre mobiltjenester, så er der mulighed for at klage. Forbrugerstyrelsen gør nemlig opmærksom på, at der gælder samme regler for bestilling via mobilen, som for fjernsalg, og dermed har man 14 dages fortrydelsesret, medmindre man aktivt har givet afkald på den.

Se mere på Forbrugerstyrelsens hjemmeside.

 

 

 

 

 

 

Online games på mobilen

”Yeah!” Drengen foran dig i bussen spiller online game på mobilen

Medierådet vil være opmærksom på udviklingen inden for mobilt indhold, herunder online games. Nye typer af computerspil bruger mobil med internetopkobling til at blande det fysiske rum sammen med computerspillets rum, og disse spil kaldes ’pervasive gaming’ eller ’location-based mobile games’. Flere af de udviklede spil retter sig mod børn, som f.eks. et japansk, hvor man bevæger sig rundt i Tokyos gader og kun kan møde de figurer, man skal finde, hvis man fysisk befinder sig med sin mobil på det område, hvor figuren lever.

 

Man kan også få en SMS-kæreste ved at spille et andet online spil særligt udviklet til mobilen. Det går ud på, at man skal holde et forhold i live ved at sende søde SMS’er, og så får man, som en del af spillet, SMS’er fra ’kæresten’. Det handler om at samle point. Hvis man ikke er opmærksom nok, eller for ivrig, kan SMS-kæresten finde på at slå op, og spillet er slut.