Børns brug af mobil

Mobiltelefoni på it-borger.dk

Der findes i dag flere mobilabonnementer, end der er danskere. Det siger lidt om, hvor mange mobiltelefoner der er i omløb. På it-borger portalen kan du finde gode råd til køb af mobiltelefon, abonnementer mm. Se her http://www.it-borger.dk 

Børns brug af mobil

Mobilen er mere end en trådløs telefon i lommestørrelse, den er også et højteknologisk værktøj - eller legetøj?

Det bliver mere og mere udbredt, at børn får deres egen mobil ved skolestart. Forældre ser det som en sikkerhed at give deres barn mobil. Når barnet færdes fra hjemmet til skolen, kan barnet ringe og SMS’e til forældrene, og de kan selv få fat i barnet.

 

Men mobilen giver også andre end forældrene direkte adgang til barnet. Og børnene får adgang til mobilt indhold som spil, musik og videoklip.

 

Sikker brug af mobilen opnås først, når både forældre og børn kender til mediet og dets muligheder.

 

 

FAKTA:

Mobil og Børn

Undersøgelsen Mediappro fra juli 2006 af børn og unge mellem 12-18 års internet- og mobilbrug viser at:

95,5% har en mobil

46,1% siger, at de har mere end 50 personer i deres mobilkontaktliste

74,1% siger, at deres forældre giver dem lov til at ringe til, hvem de har lyst til

80% finder det vigtigt at være forbundet permanent med deres venner via mobilen

Se mere her: www.mediappro.org