Hver dag drysser mails fra spammerne ind i vores mailbokse og fylder dem op med alt fra reklamer og kædebreve til mirakelkure mod bumser.
Spam er elektroniske meddelelser (e-mails), som man ikke har bedt om, og som bliver sendt ud til flere e-mail adresser ad gangen. I Danmark er det ulovligt at sende spam, men de fleste af de spam-mails, vi modtager i vores mail, er fra udlandet. Derfor er det vigtigt at vide, at vi også selv kan gøre noget som brugere for ikke at komme på spammernes mail-liste.
Her er en kort og en lang udgave af, hvad man kan gøre for at slippe uden om spammerne
Tre korte...
Disse tre korte bud vil hjælpe jer godt på vej i kampen mod spam.
- Pas på med at oplyse din private email adresse i et chatrum, nyhedsgruppe eller konkurrence. Du kan evt. bruge bogstaverne AD i stedet for tegnet @ i din mailadresse.
- Åbn eller besvar ALDRIG en spammail
- Anskaf et spamfilter
…og en lang
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har udarbejdet 10 gode råd til, hvordan man undgår spam. De kræver lidt længere tid at sætte sig ind i, men kender man dem, vil det i sidste ende spare al den tid, man ellers bruger på at fjerne spam fra sin mail. Se rådene her
På Forbrugeromudsmandens hjemmeside kan man læse mere om, hvordan men begrænser spam. Se her