”Se mig! Jeg er helt vild med rap, er faktisk lidt af en gangsta selv. Den test, jeg lige tog, viser, at jeg lissom er en mellemting mellem Carry Bradshaw og Veronica Mars. Og så fortæller mine venner i øvrigt, at jeg er smuk, pålidelig og fjollet.”
At være personlig på nettet er ikke pinligt. Tværtimod er det med de nye sociale medier som Facebook, Myspace og Arto blevet acceptabelt at fortælle noget om den, man er ”derhjemme”. Og så er det endda ofte en forudsætning for at ”være med” – at man betaler med private oplysninger. Både når man vil være med i den seje gruppe i klassen. Men også når det blot handler om at få lov at bruge de mange sjove gratis tjenester og applikationer, der findes på nettet. De er nemlig ikke helt så gratis, som de umiddelbart giver indtryk af.
Det vi betaler med, når vi installerer en sjov applikation på vores profil eller i det hele taget opretter en profil på nettet, er for eksempel vores private oplysninger til virksomhederne bag tjenesterne.
Online privacy – at passe på sit privatliv på nettet
”Online privacy ” handler fx om at være privat i et offentligt digitalt rum; at holde de oplysninger, vi betragter som ”alt for private”, for os selv. Kulturelt er der forskellige grader og definitioner af, hvad der anses som privat. Mange voksne vil for eksempel synes, det er ubehageligt, når de får at vide, at andre følger med i deres privatliv. Mens mange unge måske vil sige, at de er ligeglade.
Men at være privat på nettet handler også om at have kontrol over sit liv, fx om hvem, der ved hvad om én, og hvem, der bruger hvilke informationer om én og til hvad. Har man ikke kontrol, kan man, hvis man er rigtig uheldig, komme ud for eksempel mobning og chikane, hacking, snyd, identitetstyveri og uønsket kontakt. Så det er en god ide, at have kontrol over sit private liv på nettet.
Personlige oplysninger
Personlige oplysninger kan være oplysninger, der fortæller noget om, hvem man er i den virkelige verden, og hvordan man kan kontaktes i den private sfære. Det kan være oplysninger som adresse, navn, CPR nummer, Messenger adresse osv. Men det kan også være et ”password” til en blog eller profil. Herudover er der de ”private” oplysninger, som er oplysninger, man måske kun ville dele med sine allernærmeste venner eller sin kæreste, som for eksempel et privat billede eller en pinlig situation.
Tal med dine børn om ”privatliv” på nettet:
- Hvad betyder det for mig at være privat?
- Hvilke oplysninger lægger jeg ud på nettet om mig selv? Er det noget jeg kan stå inde for i morgen?
- Hvad accepterer jeg, når jeg bruger en bestemt webtjeneste eller applikation? Hvad giver jeg webtjenesten lov til, når jeg accepterer brugerbetingelserne? Hvordan beskytter tjenesten mine personlige oplysninger?
- Hvordan kan informationer, jeg har lagt ud forskellige steder på nettet, sammenstykkes til at give et fuldstændigt billede af mig som person? (prøv fx at google dit navn)
- Hvordan kan jeg selv bruge webtjenestens tekniske muligheder til at beskytte mine personlige oplysninger? (forskellige ”privacy”- funktioner, som fx at gøre sin profil offentlige eller privat osv.)
- Hvordan gør jeg med andres personlige oplysninger? Har jeg spurgt vennerne om lov, før jeg uploader et festbillede af dem på nettet?
- Hvornår er mine billeder eller film for private?
- Husk at billeder og tekster kan kopieres mange gange, deles med andre, findes frem (søgemaskiner), gemmes, genbruges i nye kontekster, manipuleres etc.
Se også:
”Persondataloven og sociale netværk” på Datatilsynets hjemmeside:
http://www.datatilsynet.dk/borger/internettet
Undervisningsmateriale med fokus på identitet og privatliv på nettet på EMU.dk/webetik:
http://www.emu.dk/webetik/web20/identitet/index.html
”Privatliv på profilen”- præsentationer og undersøgelser fra IT Sikkerhedskomiteen:
http://www.itst.dk/it-sikkerhed/it-sikkerhedskomiteen/arrangementer/privatliv-paa-profilen